Hjælp til Mine Timer

Find svar om vagter, PDF og dine gemte timer.

Kom i gang med Mine Timer

På iPhone anbefaler vi at føje Mine Timer til hjemmeskærmen, før du registrerer din første vagt. Så kan du åbne appen fra dit eget ikon.

Se, hvordan du føjer Mine Timer til hjemmeskærmen

Du bruger prøveversionen uden konto. Dine timer gemmes i den browser, du bruger.

Registrér en vagt

  1. Tryk på Stempel ind, når du møder.
  2. Start en pause, når du går til pause. Genoptag vagten, når du er tilbage.
  3. Hold afslutningsknappen nede, til vagten slutter. Du kan bagefter finde den i Historik.

Tilføj en glemt vagt eller ret en registrering

Vælg Opret vagt manuelt på Hjem, hvis du mangler en vagt. Skal en gemt vagt ændres, finder du den i Historik.

Åbn Mine TimerSe dine vagter

Hvor er dine timer gemt?

Dine timer ligger i den browser, hvor du registrerede dem. De følger ikke automatisk med til en anden browser eller telefon.

Gem en sikkerhedskopi jævnligt. Timerne kan gå tabt, hvis du sletter browserdata, bruger et privat vindue eller mister enheden.

Andre med adgang til samme browser kan se dine timer. Læs om dine oplysninger.

Kan du ikke se dine timer?

Åbn Mine Timer fra det samme hjemmeskærmsikon eller den samme browser, hvor du registrerede timerne. Brug samme enhed og adresse. En tom oversigt betyder ikke nødvendigvis, at timerne er slettet.

Slet ikke browserens data for at få timerne frem. Skriv til os, hvis du stadig mangler dem.

Gem dine timer som PDF eller sikkerhedskopi

PDF
En rapport, du kan læse og dele. Den kan ikke bruges til at gendanne dine timer.
Sikkerhedskopi
En fil med dine registreringer, som du kan indlæse i appen igen. Du skal selv gemme kopien; det sker ikke automatisk.

Sådan gemmer du dine timer som PDF

  1. Åbn Indstillinger, og vælg Eksportér data.
  2. Kontrollér perioden under PDF-overblik.
  3. Vælg Opret PDF og derefter Download PDF.

Sådan gemmer du en sikkerhedskopi

Åbn Indstillinger, og vælg Sikkerhedskopi & telefonskift. Gem filen et sted, hvor du kan finde den igen.

Opbevar filen privat. Andre med filen kan læse indholdet. Hentede og delte filer bliver ikke slettet, når du sletter data i appen.

Åbn Indstillinger

Før du indlæser en kopi

Når du indlæser en sikkerhedskopi, erstatter den dine nuværende registreringer. Timerne bliver ikke lagt sammen.

Gem først en kopi af dine nuværende timer. En ældre sikkerhedskopi kan fjerne nyere ændringer og hente slettede vagter frem igen. Kontrollér filen, før du bekræfter indlæsningen.

Sikkerhedskopien kan endnu ikke bruges i den installerede Android-app. Læs om sikkerhedskopier.

Hvis appen ikke åbner

Prøv at åbne appen igen. Slet ikke browserens data — det kan fjerne dine timer.

Åbn appen igenSkriv til os

Få hjælp på mail

Skriv til kontakt@minetimer.dk. Fortæl kort, hvad du prøvede at gøre, og hvad der skete.

Send ikke adgangskoder, private vagter, lønoplysninger eller sikkerhedskopier. Sådan behandler vi din henvendelse.